Sådan bliver du klar til den perfekte telttur

Det kan være noget så hyggeligt at tage med familien eller vennerne på telttur i det fri. Turen bliver dog oftest lidt sjovere, hvis du har styr på udstyret og har forberedt dig en smule i forvejen. Få en guide til nogle af de vigtigste ting, du skal have styr på, før du drager afsted på telttur. 

Skal du på telttur i den nærmeste fremtid, så bør du forberede dig en smule, så du ikke pludselig står i de svenske skove og mangler halvdelen af dit udstyr. Du bør overveje, hvad du skal medbringe på turen, ligesom du bør opstille nogle scenarier, så du er forberedt, før du drager afsted.

Telt, sovepose og liggeunderlag

De tre mest nødvendige ting, du skal have styr på. Skal du på telttur i haven, så kan du nok nøjes med et af de billige festivaltelte, imens du må lidt højere op i prisklassen, hvis du være et mere alsidigt sted, hvor du skal kunne holdes varm og tør i al slags vejr.

Det samme gælder selvfølgelig for din sovepose. Hvis du har en fornuftig sovepose, som holder dig varm, så er den formentlig god nok til en hygge-telttur, imens du bør investere i en ny af bedre kvalitet, hvis du virkelig skal ud, der hvor du ikke kender forholdene.

Liggeunderlaget handler meget om komfort. Kan du affinde dig med at ligge lidt hårdt på et tyndt, selvoppusteligt underlag, eller er det afgørende for dig, at du ligger blødt hver nat på turen? Hvis det sidst er tilfældet, så overvej en rigtig luftmadras til turen.

Det nødvendige gear

Når du har styr på de tre ovenstående ting, så kan du investere i de mest nødvendige ting, som gør turen mere overskuelig. Hvis du skal klare dig helt selv i naturen, så bør du have service med til dit behov. Har du planer om selv at finde maden i naturen, så kan du også overveje at have knive og andet med, så du kan ordne maden, så den bliver spiseklar.

Håndklæder, tøj og viskestykker fås i naturvenlige udgaver, som både er nemme at slæbe rundt på, fordi de fylder mindre, og som er nødvendige at have med sig på turen. Overvej, hvor meget du har brug for, og hvor smart og fancy det skal være.

Det kan du også tage med

Pakkelisten indeholder også ofte en lang række knap så livsnødvendige ting, som dog alligevel kan være gode at have med dig.

  • Snacks. Skal du være langt fra civilisationen, så hav lidt lækkerier med, som du kan nyde, når du bliver småsulten. Tænk over, at dine snacks skal kunne åbnes og lukkes flere gange, så du kan evt. medbringe dem i en boks med låg.
  • Underholdning. Medbring et kortspil, som kan give noget socialt på en retro måde. Har du brug for alene-tid, så tag en god bog med, som du kan fordybe dig i, i naturen.
  • Kontanter. Det er altid godt at have lidt på sig, hvis du løber ind i en is-kiosk, som ikke tager imod kreditkort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *